Oplev hvad Fur har at byde på

Ét er sikkert. Som tilflytter på Fur kommer du ikke til at kede dig, for det lokale miljø er levende og åbent for alle, der har lyst til at engagere sig i samværet med andre. På Fur interesserer man sig for hinanden, ligesom åbenheden overfor nye perspektiver, beboere og idéer er slående. Skal nye tilflyttere finde et sted at bo, eller kommer de med en spirende erhvervsidé, står Furs netværk på spring til at hjælpe, udvikle og finde løsninger. Det er karakteristisk for øens kultur, at man åbner sig mod verden frem for at lukke sig om sig selv.

Arrangementer er der også nok af. Flere aftener om måneden mødes øens lokale netværk til fællesspisninger, koncerter og generalforsamlinger i de mange foreninger, som ø-samfundets beboere har skabt. Her på siden kan du læse mere om nogle af de spændende ting der sker på Fur i løbet af året.

Vil du høre mere om Fur?

Kontakt os